søndag den 29. april 2012

I sidste uge, den 26 april, kunne staten Israel fejre sin 64 års fødselsdag, efter jødisk kalender år 5772. Det er i sig selv et mirakel, når man tager i betragtning, hvordan de konstant skal beskytte landets grænser til alle sider. Både økonomisk og menneskeligt er det noget der tynger.
Helt fantastisk er de nye Iron Dome, raketforsvarssystemet, som standser en stor del af de raketter der affyres fra Gaza. På fire dage i marts måned, blev der affyret 300 raketter mod Israel. De fleste faldt ned i syd Israel, samt i byerne Ashdod, Askelon, Beersheba enkelte er faldet kun 40 km. fra storbyen Tel Aviv.
For os som bor i et fredeligt land, kan det  være svært at forstå, hvordan man kan leve, arbejde, gå i skole, dyrke marker osv. i sådanne et område, hvor man aldrig ved når alarmen går og der er et minut til at nå i beskyttelsesrum. Mon ikke der er mange, både børn og voksne der lider af dybe traumaer. Og så er det ikke kun en uge - måned, nej det har stået på i årevis. Det er noget af takken for, at Israel har forladt Gaza.
På 6 dage i marts blev der kørt 650 lastbiler med over 16 tons fødevarer fra Israel ind i Gaza, en af lastbilerne blev svært skadet, da en granat fra Gaza ramte den ved grænseovergangen Kerem Shalom......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar